Til de unge

Skoliose for børn/unge

Vi ved det – skoliose for børn er noget møg. At få diagnosen kan være forvirrende og en stor forskrækkelse, men vi er her – og kan hjælpe jer.

Her er nogle ting, du skal vide om det at have skoliose
  • At få at vide, man har skoliose, er ikke så skræmmende, som det umiddelbart lyder, men det betyder ikke, at man ikke skal foretage sig noget. Det vigtigste er at komme i behandling så hurtigt som muligt, men i tillæg til behandling kan vi tilbyde Schroth øvelser og Chêneau Gensingen korset® til børn med næsten hvilken som helst Cobb’s vinkel.
  • At have skoliose er ikke ualmindeligt. Andre børn, der går på din skole, kan have skoliose, uden at du ved det.
  • Der er ingen grund til at være flov over at have skoliose. Du får det måske oven i købet dårligere ved at forsøge at skjule, at du har skoliose. Vær åben overfor dine venner – du vil måske blive glædelig overrasket over deres støtte. Nogle gange kan de også hjælpe med lidt humor omkring din situation.
  • Det er forskelligt fra person til person, hvordan man takler sin situation. Hvis du har spørgsmål til/har brug for forslag i forbindelse med påklædning, når man bærer sit skoliose korset, så kan du få hjælp via dette link.
  • Hvis du allerede har et korset, så bør du have det på de anbefalede timer. Måske synes du, det er irriterende/besværligt at have på, men senere vil du være glad for, at du tog det på. Flere undersøgelser viser, at jo længere tid du har korsettet på – jo større sandsynlighed er der for, at det hjælper.
  • Der er forskellige ting, du kan gøre for at gøre livet med skoliose bedre. Hvis du bliver anbefalet en operation, skal du være opmærksom på, at det er et valg, du selv skal træffe – det er ikke nødvendigvis en nem og hurtig udvej. Skoliose er en livsvarig tilstand, der skal tjekkes og behandles – også selvom du vælger at blive opereret.
  • Du kan leve et dejligt, langt, sundt og aktivt liv, selvom du har scoliose. For eksempel har Usain Bolt, den hurtigste mand I verden, skoliose. Det samme gælder den amerikanske skuespiller Shailene Woodley, som man ser gå op ad den røde løber i kjoler med nedringet ryg.

Det allervigtigste er at komme hurtigt i gang med behandling af scoliose. I andre dele af Europa har man længe tilbudt øvelser til skolioseramte efter Schroth metoden, og efter vi for alvor fik øjnene op for metoden herhjemme, har vi set gode resultater af metoden. Korset kan være løsningen for nogle børn. Det at være iført korsettet, kan nogle gange være irriterende og besværligt, men så er det vigtigt at huske, at det er for en tidsbegrænset periode. Der er erfaring for, at det er den bedste måde at forhindre, at skævheden i rygsøjlen bliver større indtil du er færdig med at vokse.