Om os

Dansk Skoliose Center Aps blev startet i 2016. Firmaet er ejet af Pernille Winsløv Wied og Lisa Elliott og blev i januar 2017 oprettet som Full Service Center for Cheneau Gensingen (GBW) korsettet. Læs mere her. Tidligere hed virksomheden Best Practice Bracing Scandinavia.

Lisa og Pernille introducerede Cheneau Gensingen korsettet i Danmark efter et længerevarende samarbejde med Dr. Hans-Rudolf Weiss. På fysioterapiklinikken, hvor de begge arbejder med skoliosepatienter efter Schroth Best Practice metoden, så de ofte børn/unge, som var i forværring trods korsettering. De ønskede derfor at sikre den bedst mulige konservative behandling til denne gruppe af patienter.

Gennem et par år havde Pernille og Lisa haft patienter på fysioterapiklinikken, som tog turen til Gensingen, Tyskland hos Dr. Weiss for at få det bedste korset på markedet. Da ikke alle havde denne mulighed, valgte de  at opstarte virksomheden i samarbejde med Dr. Weiss samt Nico Tournavitis hos Scoliosis SBPRS i Grækenland, så alle børn i Danmark har lettere adgang til det bedste korset.